Nekrolog ved Mats Rondins død af Peter Skeel Hjorth
Musik og kunst mod vindmøllers støjen
Udsigten til at få sit livsværk ødelagt af vindmøller kastede tunge slagskygger over de sidste år af den svenske cellist og dirigent Mats Rondins liv og gerning som musiker i verdensklasse. Hans pludselig død af et hjerteinfarkt, kun 54 år gammel, gik som en løbeild gennem medierne.
Omtalen af Mats Rondins alt for tidlige bortgang kredsede om hans indsats som musiker. Det var ham, der stod på podiet under festkoncerten for kronprinsesse Victoria aftenen før hendes bryllup. Og det var ham, der svingede taktstokken, da kongens 40 års jubilæum blev fejret med musik.
Men alle overså, at Mats Rondin stod midt i en opslidende kamp for at redde sit familieliv og sit livsværk fra vindkraftens svøbe, der havde hængt over hans hoved som et damoklessværd i over fem år. Den kamp tog hårdt på ham.
Sammen med sin hustru havde han skabt musikcentret Isidor Kulle i skånske Huaröd, hvor der bl. a. blev holdt velbesøgte friluftskoncerter med berømte svenske artister. Isidor Kulle blev et midtpunkt for mange af Sveriges fineste musikere og ensemblet Huaröd Kammarorkester.
Stedet havde Mats Rondin og hans hustru valgt på grund af landskabets smukke natur og ikke mindst den stilhed, som er nødvendig for at holde koncerter under åben himmel og foretage indspilninger af musik til CD-plader o. lign.
Planer i 2009 om ca. 50 vindmøller i industristørrelse omkring Huaröd på godserne Maltesholm, Vittskövle og Borrestad blev en konkret trussel imod Isidor Kulle. De nærmeste vindmøller kunne komme til at stå en kilometer fra musikcentret. Et uafhængigt akustikfirma beregnede, at vindmøllestøj ville umuliggøre dets aktiviteter.
Jeg lærte Mats Rondin at kende i påsken 2009, da foreningen Bevara Linderödsåsens formand Per von Wachenfeldt bragte os til Hishult ved Laholm for at bese og filme kæmpemøller, der har forpestet naboernes tilværelse.
Mats Rondin var en forfinet personlighed, hvis milde væremåde spejlede sig i hans musik og dirigentvirksomhed. Nu mødte han en helt anden type mennesker end dem, han arbejdede sammen med i kulturlivet.
Det var hårde, iskolde forretningsmænd, som gik efter at tjene store penge, og deres rådgivere. De behandlede Mats Rondin respektløst og nedladende
Han stod også overfor uvidende lokalpolitikere og embedsmænd fra kommune, lensstyrelse og miljødomstol, der var ligeglade med alt andet end at bøje paragrafferne til fordel for vindkraften som f. eks. den dommer, der i en telefonsamtale med Mats Rondin sagde, at han musikcenter da også blev forstyrret af fly. Så ringe var denne dommers viden om lyd og vindmøllestøj.
Midt i al travlhed brugte Mats Rondin hver eneste ledig stund på sagen og store summer til advokathjælp. Sammen udviklede han og jeg en ide om at arrangere en protestkoncert imod fejlplaceret vindkraft nær mennesker. Vi ville rejse en debat herom ved hjælp af musik.
Protestkoncerten blev holdt på Knutstorps Borg i Skåne søndag den 29. august 2010 under medvirken af repræsentanter for toppen af svensk kulturliv, bl.a. dem filminstruktøren Jan Troell. En række skånske protestforeninger medvirkede til at gennemføre arrangementet, der samlede over 1000 deltagere.
Vi blev også enige om at lave en kortfilm, der med kunsten som virkemiddel skulle skabe forståelse for nødvendigheden af at få set på vindkraftens negative konsekvenser. Sammen kørte vi rundt til naturskønne steder i Skåne, hvor Mats Rondin filmede. Han var kunstner til fingerspidserne og havde også sans for at bruge et semiprofessionelt filmkamera til optagelse af naturbilleder på et højt kunstnerisk plan. Dertil havde han udstyr til klipning.
At producere den kortfilm kom til at tage flere år, fordi arbejdet med at optage og klippe skulle lægges ind mellem Mats Rondins alle andre aktiviteter. Mats Rondin brugte ufattelig megen tid på finjusteringer af filmen. Den skulle være lige så perfekt som en koncert.
”In the silence of nature” kom filmen til at hedde efter titlen på en komposition af Staffan Storm til protestkoncerten på Knutstorps Borg. Det musikalske tema er ellers en sarabande for cello af J. S. Bach, spillet af Mats Rondin i sit elskede Isidor Kulle. Filmen blev produceret uden nogen form for filmteknisk eller økonomisk støtte.
Og den fik premiere den 17. juni i Gloria Bio i København gennem et samarbejde mellem to skånske protestforeninger og Föreningen Svensk Landsskapsskydd samt den danske Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller. Mats Rondin var til stede i biografsalen, der var fyldt til sidste plads.
Nu skulle filmen have et liv. Men Mats Rondin var så travlt optaget med musicalen Dr. Zhivago i Malmø og andre musikalske aktiviteter, at han i en mail skrev til mig, at han ”havde en hysterisk arbejdsperiode foran sig”. Jeg så ham ikke igen. Tristis est anima mea, er det latinske navn på en kantate af J. S. Bach. Det betyder: Min sjæl er sorgfuld. Se kortfilmen her for at ære musikeren, kunstneren og hædersmanden Mats Rondin: