Danske kommuner sier stopp!

«Borgerprotesterne går i høj grad på, om grænseværdierne for støjgener er gode nok. Det er jo ret svært for en kommune at svare på. For det er jo ikke kommunen, der har sat den grænse op. Det har og embedsmændene og politikerne på Christiansborg», siger Martin Damm. Han mener, at politikerne eller deres embedsmænd selv burde troppe op til borgermøderne om nye vindmøller. «Det er jo dem, der er har opstillet støjgrænserne og bestemt de her klimamål. Så må de også med ud og forklare, hvorfor det ikke er sundhedsskadeligt», siger han.

Vindmøller står ikke højest på listen i et valgår

Af Tomas Revsbech, Dagbladet 6. september 2013.

VINDMODSTAND:

Indtil nu er udbygningen af vindmøller i Danmark gået, som både regeringen og vindmølle-tilhængerne havde håbet. Men flere steder får modstanden nu lokalpolitikerne til at hugge bremserne i.

SJÆLLAND:

For blot få dage siden sagde politikerne i både Odsherred og Holbæk nej til at opstille flere vindmøller i kommunen. Det samme gjorde politikerne i Roskilde for få uger siden. Og tidligere i år sagde flertal i både Stevns og Faxe Kommuner også nej. I vindmøllebranchen frygter man, at modstanden skal stoppe de seneste års udbygning af vindmøller, der har haft en direkte kurs mod regeringens klimamål – at vindmøller på land skal levere 1800 megawatt (mw) strøm til danskerne i 2020. Det skaber bekymring i vindmøllebranchen så vel som hos Kommunernes Landsforening (KL) for, at udbygningen i de kommende år skal gå helt i stå. - Indtil nu har man med rette troet, at kommunerne kunne finde ud af løse den opgave selv. Men det bliver et problem, hvis mange kommuner begynder at sige nej af alle mulige andre grunde end de planlægningsmæssige, siger Asbjørn Bjerre, formand i Danmarks Vindmølleforening. Problemet er, at Kommunernes Landsforening tidligere har lovet regeringen, at de kan levere de mange vindmøller, der skal til for at indfri målet. Men det er aldrig blevet aftalt kommunerne imellem, hvor møllerne så skal stå. Det kan blive et problem for kommunerne, hvis modstanden fortsætter og breder sig. 

Savner opbakning

Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), der også er formand for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening, konstaterer, at »opsætning af vindmøller står ikke højest på listen hos lokalpolitikerne i et valgår«.Han savner politisk opbakning fra Christiansborg. - Borgerprotesterne går i høj grad på, om grænseværdierne for støjgener er gode nok. Det er jo ret svært for en kommune at svare på. For det er jo ikke kommunen, der har sat den grænse op. Det har og embedsmændene og politikerne på Christiansborg, siger Martin Damm. Han mener, at politikerne eller deres embedsmænd selv burde troppe op til borgermøderne om nye vindmøller. - Det er jo dem, der er har opstillet støjgrænserne og bestemt de her klimamål. Så må de også med ud og forklare, hvorfor det ikke er sundhedsskadeligt, siger han.

FAKTA:

• Ifølge energiaftalen fra 2012 mellem regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten skal cirka 1,5 millioner husholdningers strøm komme fra vindmøller i 2020.
• Det svarer til halvdelen af danskernes elforbrug.
• Ifølge aftalen skal nye vindmøller levere 1800 megawatt (mw), mens der samtidig ­ fjernes ældre møller for 1300 mw. - en nettotilvækst på 500 MW.
• Resten af strømmen skal komme fra havvindmøller ved Horns Rev (400 megawatt) og Kriegers Flak (600 megawatt) samt kystnære havvindmøller (500 megawatt).