29. mai, 2014

Åpent samråd i Miljøutvalget 12. mars 2014

www.ft.dk

Åbent samråd med miljøministeren om vindmøller 12. mars 2014.

29. mai, 2014

Minister i samråd om vindmøller

www.sn.dk

Tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt, V, trækker miljøminister Ida Auken i samråd på Christiansborg.

Det skriver Sjællandske.

Det sker efter Ida Auken og klima- og energiminister Martin Lidegaard forleden sendte et brev til landets 98 borgmestre og opfordrede dem til at fortsætte opsætningen af vindmøller. I brevet understreger de to ministre, at der ikke foreligger videnskabelige undersøgelser, der viser, at støj fra vindmøller har negative helbredseffekter. Samtidig varsler regeringen en større videnskabelig undersøgelse af lavfrekvent støj fra megamøllerne.

Læs hele artiklen fra den 14. december 2013.

29. mai, 2014

Debat: Når magten truer

jyllands-posten.dk

I begyndelsen af december sendte klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og miljøminister Ida Auken (SF) en lille julehilsen til landets 98 borgmestre med besked om, at de ikke skulle tage den påtænkte undersøgelse om skadevirkninger for naboer til vindmøller alvorligt. Ja, de kunne såmænd roligt fortsætte planlægningen med at ødelægge livet på landet via 150 meter høje energiindustrianlæg, som en pæn del af befolkningen er blevet bildt ind skulle være til gavn for vores miljø- og energisituation.

Læs hele debatindlægget fra 17. december 2013.

29. mai, 2014

Åbent samråd med miljøministeren om vindmøllestøj - 28. november 2013

www.ft.dk

Åbent samråd i Miljøudvalget den 28. november 2013

29. mai, 2014

Opsummering fra Høring om støjregulativet for vindmøller – 9.oktober 2012

Opsummering af de vigtigste budskaber fra Høring om støjregulativet for vindmøller i Folketingets Udvalg for Landdistrikter den 9. oktober 2012.

 

1. Oplægsholderne mener, at grænseværdien for udendørs støj fra vindmøller bør skærpes fra 39-44 db til 35 db. Dette er den grænseværdi, som de videnskabelige institutioner anbefaler.

 

(Det var i øvrigt interessant at høre, at vindmøllekonsulentfirmaet Deltas “generapport” fra 1996 anbefalede en støjgrænse på 33-38 db udendørs og en afstand til beboelse på 10-11x møllehøjde. Dette blev dog hævet til 39-44 db udendørs baseret på et “slag på tasken” for hvad, der var acceptabelt! Afstandskravet på kun 4x møllehøjde blev introduceret i 1999 som et afstandskrav af hensyn til skyggekast, og havde intet med støj at gøre. De støjregler og afstandskrav vi har i dag, er med andre ord helt uvidenskabelige!)

 

2. Oplægsholderne mener, at støjbekendtgørelsen må baseres på valide støjisolationstal for nabohusene. I dag er isolationstallene baseret på målinger af kun 9 huse (!) og der er en indbygget accept af, at de for vindmøller overskrides i 33% af de danske huse. Oplægsholderne mener, at isolationstallene bør kunne dække 95% af de danske hjem, ikke kun 67% som i dag.

 

3. Støjgrænserne bør gælde ved alle vindhastigheder, ikke bare ved 6 og 8 m/s som i dag.

 

4. Der bør indføres en teknisk certifiseringsklausul for vindmøller. Dette findes ikke i dag. Støjregulativets “kildestøjtal” tager udgangspunkt i støj målt fra kun én vindmølle, men det har vist sig, at der kan være stor variation i støj fra samme mærke og model vindmølle!

 

5. Forskere ved i dag, at vindmøllestøj opleves som mere generende end anden støj, f.eks. trafikstøj. De ved også, at kronisk eksponering for støj er sygdomsfremkaldende. Dette vil selvfølgelig også gælde for vindmøllestøj.

 

6. Indtil videre er der ikke forsket på effekten af kronisk eksponering for vindmøllestøj, ganske enkelt fordi kæmpevindmøller er en relativt ny støjkilde (de første kæmpevindmøller blev opstillet for kun 5-6 år siden). Et større forskningsprojekt i Canada forventes som det første at være afsluttet i 2014. Sandheden er, at vi i dag ikke ved noget sikkert om, hvor farligt det er at være nabo til kæmpevindmøller. Oplægsholderne kom med en kraftig opfordring til politikerne om at vente med den massive udbygning af kæmpevindmøller, som planlægges i Danmark, til man ved noget mere konkret om helbredsrisikoen for de mange naboer. Regeringens målsætning om at 50% af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2020 vil alligevel kunne nås. Det tager ca. 2 år fra ansøgning om opstilling af en vindmølle til den er opstillet. Det vil sige, at man godt kan tillade sig at vente nogle år med at stille de mange kæmpevindmøller op, og i mellemtiden tillade sig selv at blive klogere på hvordan man gør det på bedste måde, samt give sig tid til at udarbejde et nyt, mere troværdigt støjregulativ. Man kan godt vente 5-6 år med at stille en kæmpevindmølle op, som skal stå der i de næste 25+ år.