3. okt, 2015

Danmark: Kommuner dropper en ud af syv vindmølleplaner

energiwatch.dk


Den lokale modstand mod vindmølleprojekter på land er taget til de sidste år. Siden anden runde af vindmølleudbygningen begyndte i slutningen af nullerne er 23 vindmølleplaner skrottet.

EnergiWatch: 3. september 2015.

3. okt, 2015

14. september: Vestas introducerer 3,45 MW mølle

 

Vestas har nyt til kunderne i form af introduktionen af en ny forstørret mølle, V136-3.45 MW, baseret på den succesfulde 3 MW-platform.

Ifølge den danske vindmølleproducent vil det med den nye mølle være muligt at øge den årlige energiproduktion med mere end 10 pct. sammenlignet med V126-3.3 MW-versionen. Samtidig opnås en reduktion i støjudledninger.

Det skriver Vestas i en meddelelse.

Selskabet venter at installere den første V136-3.45 MW mølle i testcentret i Østerild i løbet af 2016, og at det vil være klar til serieproduktion af møllen fra andet halvår 2017. 

/ritzau/FINANS

3. okt, 2015

Marketnews Børsen: Vestas holdt milliardlån hemmelige for investorne

 

Tilbakeblikk på saken.

 

17. sept. 2015:

Stik mod offentlige udmeldinger har Vestas i årevis gået bag ryggen på aktionærerne og skjult milliard-lån til kunders risikable vindmølleprojekter.

Det beretter fortrolige afhøringsrapporter fra den nu droppede efterforskning mod den tidligere finansdirektør Henrik Nørremark.

Det skriver dagbladet Børsen. 

- Vestas har påtaget sig en gigantisk risiko på disse probjekter i håbet om, at det vil føre til profitabel forretning i fremtiden. Det er information, som burde være offentliggjort til markedet, men som ikke blev det, siger Erik Bomans, partner i konsulenthuset Deminor, til dagbladet Børsen. 

Vestas begyndte i al hemmelighed at medfinansiere kundernes vindmølleprojekter i 2010, og i maj 2013 meldte tidligere bestyrelsesmedlem i Vestas, Jørgen Huno Rasmussen, sagen til politiet, da han mente, at praksissen var eskaleret over tid i et hidtil uset omfang med godt 4 mia. kr. ude at svømme i højrisikofyldte projekter. 

I dag er de samlede tab i selskabet angiveligt steget til over 1. mia. kr. Jørgen Huno Rasmussen udtaler til dagbladet Børsen, at det især var problematisk, at Vestas i mange tilfælde hæftede for dyre lån uden at vide, hvem der stod bag projektselskaberne. 

Daværende bestyrelsesformand, Bent Erik Carlsen, har i sit vidneudsagn erklæret, at han var bekendt med "tre eller fire problematiske projekter," men der var ingen, der lod tvivlen komme aktionærerne til gode. 

/ritzau/FINANS

 

1. oktober:

Den tidligere chef for Vestas Central Europe, Hans Jørn Rieks, som blev fyret fra Vestas i januar 2012 og i dag er chef EMEA-regionen hos Siemens, er blevet sagsøgt i Tyskland med et krav om cirka 90 mio. kr. i erstatning. Det er den tyske vindmølleudvikler WKN, som står bag søgsmålet. 

Det skriver Dagbladet Børsen. 

- Vi kan bekræfte, at WKN har anlagt erstatningssager for at beskytte firmaets interesser og rettigheder, men vi beder om forståelse for, at vi ikke vil offentliggøre navnene på de sagsøgte, skriver pressetalskvinde for WKN, Catrin Petersen, i en mail til Børsen.

Seks tidligere Vestas-chefer er sigtet for underslæb i forbindelse med kommisionsbetalinger. WKN mener at have mistet 18 mio. euro for at have betalt for meget for vindmøllerne. Angiveligt var det et kommissionsselskab ved navn Contur, som var involveret i sagen. 

Contur er stiftet af en tidligere salgschef hos Vestas. Contur fik 1,5-2 pct. i kommision ved at formidle kontakten mellem WKN og Vestas. Denne kontakt sættes der dog spørgsmålstegn ved, da Vestas og WKN i mange år har været store samarbejdspartnere. Alle nægter sig skyldige i sagen. 

/ritzau/FINANS

 

29. september: Vestas-søgsmål skæres ind til benet for hurtigere proces

Oprindelig sagsøgte 85 investorer Vestas med et samlet, indledningsvist krav på 78 mio. kr. De utilfredse aktionærer er af den opfattelse, at Vestas-ledelsen tilbage i 2010 misinformerede børsmarkedet ved ikke at indføre en ny regnskabsstandard i tide tilbage i 2010. Nu bliver omkring 17 af de utilfredse investorer skåret ud af søgsmålet for at gøre processen hurtigere. 

Det skriver Dagbladet Børsen.

- For at få noget hurtigere fremdrift i sagen har vi besluttet, at nogle af vores sagsøgere med mindre krav ikke skal fortsætte med deres søgsmål. Det gør vi for at undgå noget procesmæssigt bøvl, der hidtil har bremset sagen. Hvad angår tabsopgørelsen betyder det måske, at vi må reducere kravet med 5-10 pct. Til gengæld får vi simplificeret sagen for at få noget momentum, siger Erik Bomans, som er partner i det belgiske konsulenthus Deminor, der har samlet de utilfredse Vestas-aktionærer bag søgsmålene. 

Investorerne mener, at Vestas har kunnet registrere den samme omsætning i to forskellige år. Derved har Vestas, ifølge de utilfredse aktionærer, undgået at skulle nedjustere. Dette skete i forbindelse med, at Vestas for sent har implementeret en ny regnskabsstandard for, hvornår man kan og skal bogføre salg af vindmøller. 

/ritzau/FINANS

 

28. september: Sure Vestas-aktionærer freder tidligere finansdirektør

(rettelser foretaget i fjerde afsnit)

Stridighederne mellem den tidligere ledelse i Vestas og en række utilfredse Vestas-aktionærer tager igen en ny og uventet drejning. Investorerne med det belgiske konsulenthus Deminor i spidsen har således valgt at droppe søgsmålet mod den tidligere finansdirektør Henrik Nørremark, der i stedet kan komme til at vidne mod sine tidligere kolleger i Vestas-direktionen i form af tidligere administrerende direktør Ditlev Engel og tidligere bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen. 

Det skriver Børsen.

- Vi er blevet enige om en aftale, som jeg ikke kan afsløre indholdet af, men som blandt andet betyder, at vi trækker vores søgsmål mod ham (Henrik Nørremark, red) tilbage og i stedet fortsætter sagen mod Ditlev Engel og Bent Erik Carlsen, siger Erik Bomans, partner i Deminor til Børsen.

En medvirkende årsag til, at Deminor har sløjfet Nørremark fra søgsmålet, er nye oplysninger beskrevet af Børsen i sidste uge. Her blev det beskrevet, at Vestas siden 2010 har finansieret kundernes etablering af vindmølleprojekter for at slippe af med møller, der ellers lå på lager og skulle nedskrives. Ifølge tidligere bestyrelsesmedlem Jørgen Huno Rasmussen var der tale om en medfinansiering i et sådan omfang, at Vestas er blevet forpligtet for 4 mia. kr. på højrisikoprojekter.

Deminor mener, at afsløringerne bekræfter, at børsmarkedet er blevet vildledt. 

Tidligere Vestas-formand Bent Erik Carlsen er dog overrasket over, at Henrik Nørremark er blevet fredet i sagen. 

- Det er overraskende, at det direktionsmedlem, der vidste mest om regnskabet og regnskabsstandarder, og som sammen med revisionen og revisions komité rådgav resten af bestyrelsen omkring regnskabet, nu er trukket ud af sagen, siger Bent Erik Carlsen til Børsen.

/ritzau/FINANS

 

23. september: Finansdirektør fyret for at pynte på tal

Jørgen Huno Rasmussen, tidligere medlem af Vestas' bestyrelse og mangeårig topchef for cementkoncernen FLSmidth, beskylder tidligere finansdirektør for Vestas, Henrik Nørremark, for at have pyntet på tallene med 200 mio. kr. Det fremgår af en afhøringsrapport fra Bagmandspolitiet, som dagbladet Børsen er kommet i besiddelse af.

Det skriver Dagbladet Børsen.

- Det viste sig, at Henrik Nørremark havde forbedret budgetterne i forhold til det bottom up, som han havde fået fra lederne under ham. Altså fra controllerne under ham. Dette medførte en meget kraftig nedskrivning af virksomhedens resultat og var også den officielle grund til, at han blev afskediget, står der i Jørgen Huno Rasmussens forklaring i hans afhøringsrapport til Bagmandspolitiet.

Den bemeldte fyring fandt sted i februar 2012 efter to nedjusteringer. Oktober samme år blev Henrik Nørremark meldt til Bagmandspolitiet og frataget sin fratrædelsesgodtgørelse. Henrik Nørremark bor nu i USA og afviser gennem sin amerikanske advokat alle anklager. Politiet har droppet sagen og afsluttet efterforskningen, men de to parter slås videre ved Retten i Aarhus og i Indien. 

/ritzau/FINANS

 

22. september: Nørremarks skandalesag udskød fyringen af Engel

Den tidligere Vestas-topchef Ditlev Engel sikrede sig knap to år ekstra i chefstolen hos vindmølleproducenten ved at henlede bestyrelsens opmærksomhed på den daværende finansdirektør, Henrik Nørremark, der siden blev afskediget.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ifølge avisen forklarede Bert Nordberg, der er bestyrelsesformand hos Vestas, i forbindelse med Henrik Nørremark-sagen i en vidneforklaring til Bagmandspolitiet, som Børsen er i besiddelse af, "at der allerede i oktober 2011 blev taget en bestyrelsesbeslutning om at afskedige Ditlev Engel, men afskedigelsen af Henrik Nørremark medførte imidlertid, at Ditlev Engel ikke blev afskediget."

Ifølge daværende bestyrelsesmedlem Jørgen Huno Rasmussen var det den såkaldte whistleblower-sag mod Henrik Nørremark, der købte Ditlev Engel ekstra tid på toppen i Vestas. Sagen gik ud på at undersøge hvorvidt Nørremark og andre i Vestas havde for tætte relationer til en gruppe projektselskaber, for hvem Vestas ydede lån og garantier.

Sagen fik i første omgang ingen konsekvenser for Nørremark, da der ikke blev fundet noget at bebrejde ham for. Alligevel bragte Engel sagen for bestyrelses øjne, hvilket altså angiveligt var nok til at sikre ham længere tid i jobbet som administrerende direktør.

/ritzau/FINANS

 

21. september: VESTAS GAV MILLIARDLÅN UDEN OM BESTYRELSEN 

Sagen om Vestas' hemmelige milliardlån og garantier til stråmandsselskaber fører nu til et slagsmål om, hvem i bestyrelsen der kendte til aftalerne. Vestas' omfattende finansiering af østeuropæiske mølle-projekter blev aldrig godkendt i bestyrelsen, siger tidligere bestyrelsesmedlem. Eksformand afviser.

 

18. september: Vestas-ledelse havde mistanke om hemmelige lån

Der er blevet kastet nyt lys over sagen om Vestas' millardstore og hemmelige finansieringsaftaler. Forhenværende Vestas-ledere mistænkes nu for at have haft lidt for tætte forhold til flere central- og østeuropæiske projektselskaber, til hvilke Vestas har ydet finansiering.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Det vil sige, at der nu hersker mistanke om, at Vestas har lavet forretningsaftaler med nærtstående parter uden af oplyse det til aktionærerne, skriver avisen.

- Der var en tilbagevendende mistanke hos visse medlemmer af ledelsen i Vestas om, at Hans Jørn Rieks og Henrik Nørremark - og muligt Johannes Poulsen - lavede et spin-off på Vestas' forretningsaktiviteter, forklarede selskabets nuværende bestyrelsesformand, Bert Nordberg, ifølge Børsen til politiet med henvisning til, at det var noget, forhenværende topchef Ditlev Engel havde fortalt ham.

Ifølge daværende bestyrelsesmedlem Jørgen Huno Rasmussen har Vestas i alt påtaget sig hemmelige forpligtelser på 4 mia. kr. til lån og garantier. Herunder et lån på 250 mio. kr. til Luxembourg-baserede Equiventus. Han har til Bagmandspolitiet udtalt, at de ovennævnte personer var "involveret i tvivlsomme projekter".

De tidligere Vestas-chefer afviser dog anklagerne.

Jesper Bamberger, der er senioraktierådgiver i Nordea, vurderer over for Ritzau Finans, at nyheden ikke vil påvirke Vestas-aktien i fredagens handel.

/ritzau/FINANS

 

17. september: Vestas skjulte milliardstøtte

Korr: Præciserer oplysninger i tredje afsnit

Stik mod offentlige udmeldinger har Vestas i årevis skjult milliardlån til kunders risikable vindmølleprojekter. Det skriver Dagbladet Børsen, der blandt andet henviser til fortrolige afhøringsrapporter fra den nu droppede efterforskning mod den tidligere finansdirektør Henrik Nørremark.

- Vestas har påtaget sig en gigantisk risiko på disse projekter i håbet om, at det vil føre til profitabel forretning i fremtiden. Det er information, som burde være offentliggjort til markedet, men som ikke blev det, siger Erik Bomans, partner i konsulenthuset Deminor, til dagbladet Børsen.

Vestas begyndte i al hemmelighed at medfinansiere kundernes vindmølleprojekter i 2010, og i maj 2013 oplyste tidligere bestyrelsesmedlem i Vestas Jørgen Huno Rasmussen det til politiet, da han mente, at praksissen var eskaleret over tid i et sådant omfang, at Vestas havde over 4 mia. kr. ude at svømme i højrisikofyldte projekter.

I dag er de samlede tab i selskabet angiveligt steget til over 1 mia. kr. Jørgen Huno Rasmussen udtaler til dagbladet Børsen, at det især var problematisk, at Vestas i mange tilfælde hæftede for dyre lån uden at vide, hvem der stod bag projektselskaberne.

Daværende bestyrelsesformand, Bent Erik Carlsen, afviser i sit vidneudsagn, at Vestas skule have 4 mia. kr. ude at svømme på risikoprojekter, men at han er bekendt med "tre eller fire problematiske projekter."

Vestas afviser i artiklen at svare på kritikken men skriver i en mail, at det ikke er unormalt, at vindmølleproducenter involverer sig i begrænset medfinansiering af kunders projekter.

/ritzau/FINANS

3. okt, 2015

Marker: E.ON vil teste vinden ett år til

www.norwea.no


To vindmålermaster i Marker skulle vært tatt ned i høst. Nå søker E.ON Vind om ett år forlenget frist. Testmastene står på Høgås, noen hundre meter fra E18, tett inn mot svenskegrensen.

Smaalenene.no/Norwea: 02.10.15.

2. okt, 2015

Fakta 2015: Energi- og vannressurser i Norge

www.regjeringen.no


Heftet er gitt ut av Olje- og energidepartementet, og gir en samlet fremstilling av produksjon, overføring og forbruk av energi i Norge.

Publisert februar 2015.