Det er ikke vores ansvar – lege Hilde Balling, Sundhedsstyrelsen.

Kæmpevindmøller:

Sundhedsstyrelsen nægter at stille op til interview om en eventuel sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsgener. At Hilde Balling, Sundhedsstyrelsen, ikke har lyst til at stille op til et interview, kan læses her:

Tekst: Berit Holbek Jensen, 4. desember 2012

Vi ville gerne have talt med Sundhedsstyrelsen om sundhedsricisi forbundet med vindmøllestøj, men trods flere henvendelser har vi kun fået en slags skriftligt svar tilbage. Hér understreger læge Hilde Balling, at «vindmøllestøj hører under Miljøministeriets resssortområde».

På et konkret spørgsmål om, hvorvidt styrelsen kan sige med sikkerhed, at man ikke bliver syg af at bo tæt på de nye 2MW eller større vindmøller, svarer Hilde Balling hverken ja eller nej. Hun forklarer, at der er fundet sammenhænge mellem vindmøllestøj og «selvoplevede støjgener», og mellem støjgener og stress-symptomer, og at stress udløst af trafikstøj og mulige søvnforstyrrelser menes at kunne give hjerte-kar-lidelser. Om det også gælder ved langvarig udsættelse for vindmøllestøj er ikke undersøgt, oplyser hun, og det kan «derfor ikke helt udelukkes på nuværende tidspunkt.»

Et rask overblik

Til kritikken af, at det eneste «studie» af sammenhængen mellem vindmøllestøj og sundhedsricisi, Sundhedsstyrelsen har sat sit navn på, er lavet af et privat ingeniørfirma med tætte forbindelser til vindmølleindustrien - og uden deltagelse af en eneste lægefaglig ekspert - forklarer Hilde Balling, at man skulle have «et hurtigt overblik», og at rapporten «ikke er udtømmende». Hun gør det dog samtidig klart, at Sundhedstyrelsen ikke har nogen planer om at gennemføre nye litteraturstudier på området.

«Der kan naturligvis senere vise sig at være negative helbredseffekter af vindmøllestøj. Men så længe vi ikke er i besiddelse af en sådan viden, må vi forholde os til den eksisterende viden. Såfremt der måtte opstå afgørende ny viden, vil Sundhedsstyrelsen tage sin vurdering op til fornyet overvejelse,» lyder det fra Hilde Balling.

Kilde: Dagbladenes Bureau/Stilhed.eu

Et dokument der belyser danske ministeriers uvilje mod at indrømme at der må være et eller andet galt.

Svar på spørsmål vedr. «Delta rapport 2011:Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter»

Delta er af Sundhedsstyrelsen blevet bedt om at foretage en gennemgang af den eksisterende litteratur på området. Delta er ikke blevet bedt om og har heller ikke foretaget en sundhedsfaglig vurdering i sagen. En eventuel sundhedsfaglig vurdering foretages af Sundhedsstyrelsen. Det er derfor ikke relevant, om Delta har læger ansat eller ej.

Du har endvidere spurgt om, hvor meget Sundhedsstyrelsen har betalt for Deltas rapport. Sundhedsstyrelsen betalt 155.000 kr. eksl. moms for rapporten.

Kopi af dette brev med bilag er sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Underskrift v/Steen Hartvig Hansen

Staten dømt til erstatning

Efter tre år, i 2004, fik hun medhold i, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter hendes hjem, privatliv og dermed også ret til nattesøvn.

»Retten siger, at støjgener, der påvirker hjemmet og dermed også nattesøvnen, kan være et indgreb i retten til famillieliv og privatliv. Altså en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Artikel 8. Man kan dermed godt sige, at nattesøvn er en menneskeret«, siger jurist og afdelingssouschef ved Institut for Menneskerrettigheder, Christoffer Badse.

Sjokkartet lesning om vindkraftstøy i kuperte, kalde skogområder.

Sett deg godt til rette og les Simon Rudins begjæring om riving av Storrotlidens vindkraftverk (m/div. vedlegg). Datert 26. februar 2014.

Hjelpe oss om Hedmarksverkene realiseres…

«Støyredusert modus nevnes ofte av utbygger som et mulig tiltak for å redusere støyen for naboene. I USA har forskere ved Berkeley National Laboratory utført en studie hvor de ved en blindtest har undersøkt effekten av å sette 1.5 MW vindturbiner i støyredusert modus ved et lite vindkraftverk ved Vinalhaven i Maine. Støyredusert modus innebærer redusert maksimum rpm på turbinene (og kraftproduksjon). Det skal i teorien også redusere støyen. Beboerne omkring, som rapporterte sine observasjoner, visste ikke når turbinene var i støyredusert modus. I dette studiet fant man ingen signifikant korrelasjon mellom beboernes opplevelse av støy og perioder med støyredusert modus. 

Dette studiet tyder derfor på at det eneste avbøtende tiltaket som monner, er å fjerne de turbinene som støyer. 

På Lista har det nå gått over ett år med sterke klager på støyforholdene uten at utbygger har foretatt noe som helst avbøtende tiltak for å redusere støyen. Her har utbygger til og med måttet innrømme at der ble gjort en feil i de opphavelige støyvurderingene. Trass i det er ingen turbin stoppet eller en gang satt i støyredusert modus. Ingen andre tiltak er heller iverksatt. Vi ser derfor ingen grunn til å ha noen tillit til de spekulasjoner som NVE og utbygger fremsetter om støyreduserende tiltak. Vi betrakter NVE og Havguls argumenter om avbøtende tiltak som intet annet enn skuebrød for å berolige folk lenge nok til at konsesjonen kan tildeles uten for mye bråk.»

Kilde: Tonstad Vindkraftverk - Klage på støy