Störda vindkraftsgrannar kräver inlösen av sina hus.

ÔP: 18.04.2016

Takk til Ketil Skogen som tar tak i et økende problem som truer både lokaldemokratiet og tilliten til konsesjonsprosesser for vindkraft!

Jakt & Fiske: Månedens kommentar - aprilnummeret.

Energimeldingen like om hjørnet. Ett av temaene er kraftsubsidier. Statsråd Lien vurderer å droppe el-sertifikatene. Bra! Da må vindkraftprosjekter som realiseres etter 2021 stå på egne bein.

TU: 07.04.2016.

Artikkel av: NTB, 7. april 2016 - 10:26

Den nye energimeldingen vil «straks» bli oversendt til Stortinget, sa Lien på Energi Norges vinterkonferanse i København torsdag.

– Den er like rundt hjørnet, sa han.

I meldingen forsøker regjeringen ifølge Lien å balansere utviklingen av et mer klimavennlig energisystem med behovet for lønnsomme arbeidsplasser og en sikker energiforsyning.

– Det bør ikke være noen hemmelighet eller overraskelse med en blåblå regjering at fokuset på markedsbaserte løsninger kommer til å være framtredende i denne meldingen, sa han.

På sikt betyr det at markedet må bygge på lønnsomhet og ikke subsidier, understreket han.

Ifølge Lien har den norsksvenske ordningen med grønne elsertifikater skapt større utfordringer enn man først så for seg.

– Vi har sett at subsidieordninger i det nordiske og europeiske markedet på mange måter har vært avgjørende for investeringer i ny produksjon, sa Lien.

– Men samtidig har det skapt en markedsubalanse som har gjort det krevende å finne lønnsomhet i investeringer i ny produksjonskapasitet, også i noen av markedene som fortsatt har et betydelig subsidienivå.

Notat oversendt OED.

Til nettverket skriver Karin Leonhardsen om notatet:

Som en av flere kommuner vet vi at Nord-Odal har gått fra nei til ja etter påvirkning/gavepakker fra utbygger. 

Men skal det kunne kjøpes tillatelse på denne måten ? "Vindkraftutbygging er et betydelig naturinngrep med varige konsekvenser og hensynet til naturen kan ikke skyves i bakgrunnen fordi en utbygger legger nok penger på bordet." sier jusprofessor Jan F Bernt. Han uttaler at myndighetene mangler et klart regelverk, tilsyn og veiledning i vindkraftsaker. "Jeg har en fornemmelse av at Regjeringen bevisst har valgt å se gjennom fingrene med dette for å lette vindkraftutbyggingen" (Aftenposten nett 24 mars 2016).

 
Notatet nedenfor har jeg sendt til OED, som hele veien har vært åpne for innspill og ytringer. Det setter jeg stor pris på.  Hvor mye vi i realiteten blir lyttet til er ikke godt å vite. Og hvor mye press har OED på seg - fra andre departementer og fra Stortinget  - det vet vi heller ikke nok om. I tillegg er kommunikasjonen mellom utbyggere og kommuner ofte vanskelig i å få innsyn i - og forstå.  Det kan bli flere spørsmål enn svar. Så store og omfattende som vindkraftsakene er, så er det særdeles viktig at uansett resultat, skal vi kunne  stole på at saksbehandlingen i det minste går rett for seg. At det utvises en porsjon redelighet! Det er vel det som er hovedbudskapet mitt til departementet.

OED
postmottak@oed.dep.no

                                                                                                                                                                                                                                                                        Auli 5. april 2016
NOTAT

Sak 2016/436 Songkjølen og Engerfjellet vindkraft

Jeg viser til saksframlegg til kommunestyremøtet i Nord-Odal 26.01.16 :
"E.ON har hatt samtaler med departementet som skal ha uttalt at departementet vil legge avgjørende vekt på kommunens holdning."

Mange med meg mener dette er en noe uklar kommunikasjonsform -  "skal ha uttalt at departementet...."  E.on videreformidler dette til kommunen. Og lokalavisa slår det stort opp.

Departementet har hele tiden vært åpen for innspill, noe jeg er takknemlig for, og jeg vil derfor uttrykke hva jeg mener om dette. 

Hvis OED virkelig ville legge vekt på kommunens holdning så var jo den allerede klar.

-Innsigelsen fra Nord-Odal kommune lå inne - den var ikke trukket
-Nei-vedtaket fra Nord-Odal kommunestyre i 2013 lå fast
-Fylkesmannen i Hedmarks innsigelse lå inne
-Eidsvoll kommunes innsigelse lå inne
-Nord-Odal kommune hadde sagt nei så sent som høsten 2015 til søknad om dispensasjon ift   LNF-arealer i kommuneplanen

Kommunen har altså sagt sin mening.  Hvorfor handler ikke OED ut fra dette - istedet for å gi E.on, en av partene, et ekstra forhandlingskort - en indirekte oppfordring om å stå på for å framskaffe et nytt politisk resultat helt på tampen?  Sett utenfra framstår dette som uheldig inngripen i saken.

Henvendelsen fra OED via E.on til kommunen forårsaket  nemlig en øyeblikkelig snuoperasjon. E.on så nye muligheter og gikk rett inn på tilbudssida og i politiske møter for å omvende politikerne. Og et såkalt grunneierfond ble etablert med "økonomiske gavepakker" til ungdom  -  ytelser som ikke har noe som helst med vindkraftsaken å gjøre, men som helt åpenbart og utilslørt ble gjort for å påvirke kommunestyrets avgjørelse. Partiet Høyre gikk nå fra nei før valget til et ja. Det hele endte med ja til konsesjon i kommunestyret. Henvendelsen fra OED til E.on til kommunen har dermed påvirket resultatet i aller høyeste grad.

Men  OED er øverste myndighet og  skal på selvstendig grunnlag avgjøre saken. Da kan jeg ikke annet enn stole på at departementet vil gjøre dette etter beste skjønn.

Med vennlig hilsen

Karin Nybak Leonhardsen
                                                                                                         

"Politisk pres truer forskningsfriheden, ikke med fortids vold, men med risiko for karriere og økonomi."

" Den internationalt ansete akustikforsker, professor Henrik Møller påviste med konkrete lydmålinger, at gældende teoretiske beregninger undervurderer lavfrekvent støj fra store vindmøller. Da fakta var politisk forkerte, mistede han sin stilling på Aalborg Universitet. Man ønsker måling, der støtter egne ønsker, men beregning, når måling svækker dem. Man vælger enige eksperter og afviser uenige, kalder egne påstande sande og modparters usande. Uskikkene breder sig overalt."

Angreb på hemmelighedskulturen

Når skandaler udvikles under ministre fra flere partier, enes flertallet normalt om at skjule og tilgive kritisabel embedsførelse. Gode afgørelser kan tåle dagslyset. Lukkethed mindsker respekten for dokumentation og afgørelsers kvalitet.

Ole T. Krogsgaard, direktør, Gentofte

Det er forståeligt, at politikere og embedsmænd vil undgå indblik i kritisabel adfærd, men vildtvoksende hemmeligstempling truer folkestyret, embedsførelsen og folkets tillid.

Rådgivende miljøeksperter beskyldte landbrugsministeren for problematisk regnemetode og upassende påvirkning af embedsmænd og forskere. Folketinget udtrykte mistillid, hun gik af, men hendes lov blev vedtaget. Derfor spørges: Var målet at fjerne hendes person eller at bekæmpe lukketheden, pressionen og talmisbruget, som hun blev beskyldt for?

Folketinget bestemmer selv, hvor meget det vil vide. Hvorfor fik Folketinget mistillid til ganske vist upassende, men udbredte metoder til at fremme vedtagelsen af beslutninger?

I JP-kronikker har jeg beskrevet, hvordan politisk korrekthed og ressourcestærk lobbyisme påvirker og presser politikere, embedsmænd og forskere, som presser hinanden i lukkede miljøer. Resultatet er svækket embedsførelse, manifesteret i kendte og ukendte skandaler.

Med lidt færre utilfredse medlemmer havde Folketinget haft tillid til ministeren, uanset tillidens berettigelse.

Lukkethed kan hindre opklaring af ministerforsyndelser. Afslørede lovovertrædelser klares normalt med frivillig afgang eller en ”næse”. Retssag kræver immunitetsophævelse. Rigsret bruges yderst sjældent og fordrer politisk flertal. Rigsretten dømte Ninn-Hansen for lovbrud. Svend Auken fik flertal mod rigsret i dagpengesagen. Grønlandsminister Kjærbøl afviste kaptajnernes advarsel mod vintersejlads med skibet ”Hans Hedtoft”. Da forliset i 1959 kostede 95 menneskeliv, afviste flertallet oppositionens ønske om rigsretssag.

Må der lyves eller nødlyves for Folketinget? Må uønsket viden frasorteres? Må sandheden tilpasses? Må man vildlede? Nej, officielt ikke. Men når man vil fremme økonomiske, ideologiske, idealistiske eller andre formål i politisk øjemed, undertrykkes tal, fakta og argumenter mod den gode sag. Så henvises til enige eksperters påståede flertalsmening.

Folketing, medier og folk modtager de tilrettede oplysninger fra politikere, embedsmænd, spindoktorer, informationsfolk, rådgivere og eksperter, som beskytter sig mod indblik og kontrol. Men fordrejning af Folketingets beslutningsgrundlag er et demokratisk problem.

Politisk pres truer forskningsfriheden, ikke med fortids vold, men med risiko for karriere og økonomi. Tidligere landbrugsminister Mette Gjerskov beskrev metoden: "Penge til uenige er smidt ud af vinduet". Tidligere miljøminister Ida Auken sagde: "Vi forfølger ingen. Vi bruger bare pengene på en anden måde".

Det gør mange forskere og deres ansættelsessteder afhængige af politisk korrekthed. Den internationalt ansete akustikforsker, professor Henrik Møller påviste med konkrete lydmålinger, at gældende teoretiske beregninger undervurderer lavfrekvent støj fra store vindmøller. Da fakta var politisk forkerte, mistede han sin stilling på Aalborg Universitet.

Man ønsker måling, der støtter egne ønsker, men beregning, når måling svækker dem. Man vælger enige eksperter og afviser uenige, kalder egne påstande sande og modparters usande. Uskikkene breder sig overalt.

Politikere og embedsværk ønsker ressourcestærke lobbyisters viden, ekspertise, redegørelser og påstande. Den uofficielle hjælp sparer arbejde og uafhængig tænkning, medens hjælperne påvirker lovgivningsarbejdet til egen fordel i dyb fortrolighed. Denne lobbyisme kan også kritiseres, men staten beslutter spillereglerne og skal sætte grænserne.

Bæredygtigt Landbrug opstod som upopulær protestorganisation og krævede måling, fakta og dokumentation i stedet for tvivlsomme kvælstofregler og vandplaner, hvorom professor i miljøret Peter Pagh har påvist, at Danmark måler noget andet end andre EU-lande.

Som ejer af et landbrug og medlem af Bæredygtigt Landbrug kan jeg ikke anses for uvildig, men jeg kritiserer al lukkethed og følgagtighed. Ministerforslag bør ledsages af redelig, fyldestgørende information, renset for ensidig økonomisk og ideologisk/idealistisk/politisk påvirkning. Kun derved kan Folketinget skelne mellem viden og ønsketænkning.

Der misinformeres om miljø, klima og energi. Lobbyisme dirigerer politikken, grøn energis ulemper forties for folketing og folk. Menneskeskabt CO2 fra fossilt brændsel løftede CO2-mængden med en tiendedel promille af atmosfæren – på 100 år. Årsagen er især formering og aldring. Alene i min levetid steg vort antal fra 2,3 til 7,5 milliarder. Global opvarmning begyndte ved langt mindre CO2 end nu og er måske ustoppelig, siges det. Verdenslederne kalder den menneskehedens største fare og kræver den bekæmpet som hastesag. Ordene er symbolpolitik, som skal dække over fossil forbrugsvækst på næsten 50 pct. på 15 år.

De nye grønne energiformer leverer nu over 3 pct. af verdens energiforbrug (under 1 pct. i 1999), herunder 6 pct. af elkraften. Det dæmper CO2-udledningen, men fossil energivækst øger den mindst 10 gange så meget.

Nogle glæder sig, fordi grøn energivækst bevirker, at forbruget af fossilt brændsel kun steg 45 pct. i stedet for 50 pct., men er det noget at prale af? Det officielle formål er tværtimod at dæmpe forbruget. I stedet får vi agitation, illusioner og forskud på fremtidens teknologi. Mange lande forpligter sig til enorme subsidier så længe, at de nødsages til at fortsætte informationsforureningen. Derfor regnes der bevidst forkert i klimaregnskabet.

Indsatsen hjælper ikke klimaet. Økonomisk krise gavner mere. Verdenslederne berømmer deres dyre kamp mod global opvarmning og syndflod, men lader virkningen drukne i vildtvoksende fossilt forbrug, svarende til isbjergets farlige 90 pct. under overfladens kønne 10 pct.

Danmark vil være grønt forbillede, vi taler idealistisk på kæmpeklimamøderne og pålægger folket at betale støtten til biobrændsel, vind, sol etc. Sagen drives ikke mindst af ønsker om beskæftigelse, eksport og forgyldning af især vindmølle- og solcelleejere på dyreste måde.

Hemmelighedskulturens følger genfindes overalt. Skatteministeriet har mange alvorlige. I Kristian Jensens ministertid på fem et halvt år beskar Skat sin kontrolfunktion med 3.000 ansatte. Professor Ole Bjørn, eksformand for ligningsrådet, advarede. Lukkethed udviklede mange grimme sager på seks år underotte ministre. Ukendte fik refunderet 10 mia. kr. i udbytteskat trods advarsler til ministeriet i 2011, da den første milliard var tabt. Folket betaler.

I Dong-aktiesalget til Goldman Sachs kostede mørkelægningen folket 10 mia. kr. takket være vildledning og brud på reglerne. Gennemskuelighed ville have forhindret Folketingets godkendelse. End ikke Finansudvalget måtte gennemgå aftalen, det skulle underskrive. En ny finansminister glæder sig over at spare 100 mio. kr. på børsnoteringsomkostninger. Dong brugte over 300 mio. kr. til rådgiverhonorarer ved aktiesalget – uden børsnotering.

Lukkethed og Folketingets svage krav om viden tillod mange møgsager, f.eks. Irak, DSB, dansk CO2-kvoteregisters hovedskyld i momssvindel for utalte milliarder, offentlige it-projekter og sygehussvigt. Når skandaler udvikles under ministre fra flere partier, enes flertallet normalt om at skjule og tilgive kritisabel embedsførelse, som derfor kan fortsætte.

Gode afgørelser kan tåle dagslyset. Lukkethed mindsker respekten for dokumentation og afgørelsers kvalitet. Lukketheden forstærkedes ved, at Offentlighedskommissionen fik et stort flertal af offentligt ansatte embedsmænd på 13 af 21 medlemmer og to fra offentligt støttet radio/tv. Den stækkede offentlighedslov er efterfølgende beskåret mange gange.

Redaktør Bent Winther skrev i Berlingske 27/2: »Den velvoksne mørkelægning i centraladministrationen, som blandt andet er et resultat af den seneste stramning af offentlighedsloven i 2013, har vist sig at være gift for tilliden mellem ministre, Folketinget og offentligheden. I dag bruger danske embedsmænd, lige fra Skat til Justitsministeriet, masser af ressourcer på at holde sager skjult – dokumenter, rapporter, notater, ”ministerbetjening”, lovforberedende arbejde.

Man afviser at svare, nægter indsigt og svarer udenom, når medlemmer af Folketinget forsøger at kaste lys over en sag. Og jo mere der bliver mørkelagt, des mindre stoler vælgerne på, at der er rent mel i posen. Sådan er det bare. Og ingen kan være i tvivl om, at tillidskrisen mellem politikere og vælgere i dag er monstrøs og måske ligefrem truende for folkestyret«.

Det kan ikke siges bedre. Tillid til folkestyret undergraves med lukkede døre og lovgivning i hemmelighed. Så længe politikere og embedsværk kræver mørkelægning og illusioner, vil skandalerne blomstre. 

Derfor er det lykkeligt, hvis Folketinget er begyndt at kræve seriøs, pålidelig information. Eller – mindre optimistisk – var det meste politisk profilering?

Jyllands-Posten 04.04.2016.